Frostklar vintermorgen med solopgang over en eng
|

Vejr eller klima? Derfor beviser én kold vinter ikke ret meget

Af Vejrindsigt-redaktionen · Publiceret 21. november 2026

Kort fortalt

  • Vejr er det, der sker i dag og i denne uge. Klima er gennemsnittet af vejret over 30 år.
  • Vinteren 2025-26 føltes kold, men havde en middeltemperatur på 1,5 °C. Det er højere end normalen for vintrene 1961-1990, som var 0,5 °C.
  • I perioden 1961-1990 lå middeltemperaturen under frysepunktet i 11 af 30 vintre. I perioden 1991-2020 skete det i 5 af 30 vintre, og i de seks vintre fra 2021 til 2026 er det ikke sket.
  • DMI har talt frostdøgn: over 100 om året i 1874-1903 og under 70 om året i 1997-2026.

Januar 2026 var 2,2 grader koldere end normalt, og der var næsten dobbelt så mange dage med snedække som normalt. Så hvor blev den globale opvarmning af? Spørgsmålet er rimeligt, men det blander to ting sammen: vejret i én vinter og klimaet over mange vintre.

Her forklarer vi forskellen med DMI’s egne tal for alle danske vintre siden 1875. Til sidst er der opgaver, som klassen kan løse i Vejrindsigts app.

Vejr er i dag, klima er 30 år

Vejret er temperatur, regn, vind og skyer lige nu, i morgen eller i en enkelt vinter. Klimaet er det vejr, vi kan forvente et sted, regnet som et gennemsnit over mange år.

Meteorologer bruger 30 år. Et gennemsnit over 30 år hedder en klimanormal, og DMI beregner den for hver måned i året. Den normal, der bruges i dag, dækker 1991-2020. Når DMI skriver, at en måned var “koldere end normalt”, er det den normal, der sammenlignes med.

En klimanormal er altså et facit for, hvad der plejer at ske. Den siger intet om, hvordan næste vinter bliver.

Den kolde vinter var varmere end farfars normale vinter

Ifølge DMI fik vinteren 2025-26 en middeltemperatur på 1,5 °C. Det er 0,5 grader under normalen for 1991-2020, som er 2,0 °C. Det gjorde vinteren til den koldeste i 13 år.

Sammenlign så med de ældre normaler, som DMI også oplyser: 0,6 °C for vintrene 1931-1960 og 0,5 °C for 1961-1990. Den vinter, der føltes iskold i 2026, var altså en grad varmere end en helt almindelig vinter, da farfar var ung i 1960’erne og 1970’erne.

152 vintre i ét skema

Vi har regnet middeltemperaturen ud for hver dansk vinter (december, januar og februar) siden 1875 og talt, hvor mange vintre der lå under frysepunktet. Tallene bygger på DMI’s landstal. Metoden står nederst.

PeriodeAntal vintreVintre under 0 °CGennemsnit (°C)
1875-19002615-0,1
1901-19303090,7
1931-19603080,6
1961-199030110,5
1991-20203052,0
2021-2026602,6
Middeltemperatur for december, januar og februar for Danmark som helhed. Vinteren er navngivet efter året for januar. Beregnet af Vejrindsigt 21. november 2026 ud fra DMI Report 21-02 (1875-2020) og DMI’s Climate Data API (2021-2026). Data: DMI, bearbejdet af Vejrindsigt.

Skemaet viser to ting. Kolde vintre har altid været der, men de er blevet sjældnere: fra 11 ud af 30 til 5 ud af 30. Og selv perioden 1961-1990, som mange husker som isvintrenes tid, havde mange milde vintre.

De fem koldeste vintre i hele serien er 1940, 1963, 1942, 1941 og 1947, alle med et gennemsnit omkring 3 graders frost. Fire af dem ligger inden for otte år under og lige efter Anden Verdenskrig.

Frostdøgnene bliver færre

Et frostdøgn er et døgn, hvor temperaturen kommer under frysepunktet. DMI tæller dem for hele landet, så et døgn med frost i halvdelen af Danmark tæller som et halvt frostdøgn.

I rapporten Klimastatus 2026 opgør DMI, at der i 1874-1903 i gennemsnit var over 100 frostdøgn om året. I 1997-2026 var der under 70. Den kolde vinter 2025-26 nåede 52 frostdøgn. I et udledningsscenarie, som DMI kalder mellemhøjt, venter DMI omkring 47 frostdøgn om året ved slutningen af århundredet.

Hvorfor kan det stadig blive koldt?

Vejret svinger meget fra år til år. Et varmere klima flytter gennemsnittet op, men svingningerne forsvinder ikke. Derfor kommer der stadig kolde vintre, bare sjældnere, og derfor kan man ikke bruge én vinter som bevis, hverken for eller imod klimaforandringer.

Det samme gælder den anden vej. Én meget varm sommer, som juni 2026 med den nye varmerekord på 37,0 °C, er vejr. Først når mange somre peger samme vej, siger det noget om klimaet.

Opgaver til klassen

Opgaverne løses i Vejrindsigts app, som viser DMI’s målinger. De passer til natur/teknologi på mellemtrinnet og til geografi i udskolingen. Bemærk, at DMI’s frie klimadata for Danmark kun går tilbage til 1991 for temperatur og nedbør og til 2011 for de øvrige målinger.

  1. Find jeres egen kommune eller nærmeste station. Hvad var den koldeste dag sidste vinter, og hvad var middeltemperaturen for hele vinteren? Hvilket tal fortæller mest om klimaet?
  2. Brug “Samme dato gennem årene” og vælg en dag i januar. Hvor stor er forskellen mellem det koldeste og det varmeste år? Hvad betyder det for, om man kan bruge én dag til at sige noget om klimaet?
  3. Se varmestriberne for jeres sted. Tæl de blå og de røde striber. Kig så på skemaet ovenfor: Hvorfor kan der godt være blå striber, selvom klimaet bliver varmere?

Sådan har vi gjort

Til 1875-2020 har vi brugt DMI’s korrigerede landstal for månedens middeltemperatur fra DMI Report 21-02 (Denmark – DMI Historical Climate Data Collection 1768-2020), som DMI udgiver med tilladelse til brug, når kilden angives. Til 2021-2026 har vi brugt DMI’s beregnede landsværdier pr. måned fra Climate Data API’et, hentet 21. november 2026. For de år, hvor begge kilder findes, er der højst 0,2 graders forskel på årsværdierne.

En vinter er gennemsnittet af december, januar og februar. Vores gennemsnit for 1931-1960, 1961-1990 og 1991-2020 rammer de normaler, DMI selv oplyser (0,6, 0,5 og 2,0 °C). For vinteren 2025-26 giver API’et 1,4 °C, hvor DMI’s officielle tal er 1,5 °C, og i teksten bruger vi DMI’s tal. Vintre tæt på 0 °C kan derfor tælles forskelligt alt efter datakilde. Den første periode har kun 26 vintre.

Kilder: DMI, Climate Data (om klimanormaler); DMI, Månedssammendrag januar 2026; DMI, Vinteren 2025-26 var kold og knastør (pressemeddelelse, 5. marts 2026); DMI, Danmark har udsigt til markant færre frostdøgn (pressemeddelelse om Klimastatus 2026, 28. oktober 2026); DMI, DMI Report 21-02 og datafiler; DMI, Climate Data API; DMI, Ny dansk varmerekord (27. juni 2026). Alle læst 21. november 2026. Data fra DMI’s API er frie data under CC BY 4.0, bearbejdet af Vejrindsigt. Vejrindsigt er ikke tilknyttet DMI.

Foto: Vejrindsigt

Lignende indlæg