Biogasanlæg på landet med to grønne reaktortanke, en betontank og en fakkel

Er biogas grønt? Det viser målingerne af metanlæk

Af Vejrindsigt-redaktionen · Publiceret 21. november 2026

“Grøn gas” står der på mange gasregninger, og det er ikke grebet ud af luften. Ifølge fagmediet Danish Offshore Industry dækkede dansk biogas mere end 40 procent af gasforbruget i 2025. Men i november 2025 kom en måling, der gør regnestykket mere broget: Danske biogasanlæg slipper stadig så meget metan ud, at en stor del af klimagevinsten forsvinder igen.

Hvad er biogas?

Biogas dannes, når bakterier nedbryder organisk materiale uden ilt, fx gylle, madaffald og restprodukter fra fødevareindustrien. Gassen består mest af metan og CO₂. Det meste renses (opgraderes) og sendes ud i gasnettet, hvor det blandes med naturgas.

Afgrøder dyrket til formålet, fx roer, korn eller græs, må kun udgøre en lille del. Siden 1. august 2024 må højst 4 procent af det, et anlæg putter i, målt i vægt, være energiafgrøder. Af de første 36.000 ton må dog op til 12 procent være energiafgrøder, og siden 1. august 2025 må majs slet ikke bruges. Det står i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 9.

Gevinsten: to slags klimaeffekt

Biogas gavner klimaet på to måder. Den erstatter naturgas, som ifølge Energistyrelsens standardfaktorer for 2025 udleder 57,4 kg CO₂ pr. gigajoule (GJ) ved afbrænding. Og når gyllen går gennem et biogasanlæg, udleder den mindre metan, end hvis den bare stod i en gyllebeholder. Den nye målerapport, som Teknologisk Institut og DTU med flere har lavet for Energistyrelsen, nævner begge effekter.

Problemet: metan siver ud

Metan er en kraftig drivhusgas. Over 100 år opvarmer et kilo metan cirka 28 gange så meget som et kilo CO₂, og over 20 år cirka 84 gange så meget, ifølge de tal, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet brugte i et svar til Folketinget i 2021. Lidt metan, der slipper ud, æder derfor meget af gevinsten.

Teknologisk Institut, DTU og andre målte fra november 2024 til oktober 2025 metantabet på 80 danske biogasanlæg for Energistyrelsen. De dækker omkring 73 procent af produktionen. Resultatet:

  • Den nationale emissionsfaktor er 2,8 procent (± 0,5) af den producerede metan. I 2021 var den 2,5 procent (± 0,5). Forskellen er ikke statistisk sikker, men der er heller ikke sket et fald.
  • Ifølge rapportens tekst havde kun 7 af de 80 anlæg et tab på 1 procent eller mindre.
  • Tallet er vægtet efter produktion, så de store anlæg fylder mest. Regnet anlæg for anlæg er det gennemsnitlige tab 6,0 procent, og fem anlæg tabte over 15 procent.
  • Rapporten konkluderer, at de skrappere regler fra 1. januar 2023 endnu ikke har givet et målbart fald i metantabet.

Klimarådet skrev i 2022 i et høringssvar om reglerne, at det samlede tab fra biogas- og opgraderingsanlæg bør ned på 1 procent af produktionen.

Sådan har vi regnet

Ministeriets svar til Folketinget fra 2021 viser, hvad metantabet koster i CO₂-ækvivalenter pr. GJ biogas. Ved 1 procent tab er det 5 kg over 100 år og 15 kg over 20 år. Tallene stiger i takt med tabet. Vi har brugt dem til at regne på det målte tab på 2,8 procent og sammenlignet med de 57,4 kg CO₂, som den samme mængde naturgas ville udlede.

Tidshorisont for metanMetantab 2,8 %, kg CO₂e pr. GJAndel af naturgassens 57,4 kgTab, hvor gevinsten fra naturgas er væk
100 år14Ca. en fjerdedelCa. 11 %
20 år43Ca. tre fjerdedeleCa. 3,7 %
Vejrindsigts egen beregning ud fra ministersvar (KEF spm. 530, 2021), Energistyrelsens standardfaktor for naturgas 2025 og den målte emissionsfaktor fra 2025. Tabellen medregner ikke den sparede metan fra gylle og heller ikke anlæggenes eget energiforbrug og transport.

Regnestykket viser kun den del af gevinsten, der kommer fra at erstatte naturgas. Den sparede metan fra gyllen trækker den anden vej og gør biogas bedre for klimaet, end tabellen alene viser. Ministersvaret fra 2021 anslår den samlede gevinst, når gyllen regnes med, til cirka 64 kg CO₂e pr. GJ, før metantab. Med det tal ligger bristepunktet ved cirka 12,5 procent tab over 100 år og cirka 4 procent over 20 år. Den præcise gevinst afhænger af det enkelte anlæg.

Ingeniøren skrev, da rapporten kom, at der for i hvert fald en del af anlæggene slet ikke er nogen klimagevinst.

Hvad koster det?

Biogas er i dag afhængig af offentlig støtte. Ifølge en analyse fra Skatteministeriet, sendt til Folketingets Skatteudvalg i december 2024, fik cirka 96 procent af den danske biogasproduktion støtte i 2023. Til seks støtteudbud frem mod 2030 er der afsat cirka 13 mia. kr. (2021-priser) til biogas og andre grønne gasser, og støtten udbetales over 20 år.

Det rejser et politisk spørgsmål: Skal støtten afhænge af, hvor tæt anlægget er? Klimarådets formand sagde allerede i 2021 til Ingeniøren, at det var “helt oplagt” at stille krav om mindre metanudslip som modkrav for støtten.

Redaktionens vurdering

Biogas er ikke greenwashing. Det er en af de få måder at få noget nyttigt ud af gylle og affald på, og en gas, der laves i Danmark. Men “grøn gas” er et mere rosenrødt ord, end målingerne kan bære i dag. Med et gennemsnitligt metantab på næsten tre gange det niveau, Klimarådet sigter efter, ryger en betydelig del af gevinsten, især hvis man ser på de næste 20 år, hvor metan gør mest skade.

FN’s klimapanel IPCC siger, at verdens CO₂-udledning skal ned på nettonul for at standse opvarmningen. Der er derfor ikke plads til, at en energikilde blot er bedre end naturgas. Den skal være så tæt på nul som muligt. For biogas betyder det tætte anlæg, og det kan måles. Det er den del, vi holder øje med, hvis og når der måles igen.

Kilder

Teknologisk Institut og DTU for Energistyrelsen, Kvantificering af metanemissioner fra danske biogasanlæg (november 2025); Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, svar på KEF spm. 530 (12. oktober 2021); Energistyrelsen, Standardfaktorer for brændværdier og CO₂-emissionsfaktorer, rapporteringsåret 2025; Bekendtgørelse nr. 494 af 16. maj 2025 (bæredygtighedsbekendtgørelsen, § 9); Danish Offshore Industry (DOI), Biogas stod for over 40 pct. af Danmarks gasforbrug i 2025 (8. januar 2026); Klimarådet, Høringssvar om regulering af metantab (23. august 2022); Ingeniøren, Klimarådet om biogas-støtte (29. november 2021) og Metan fosser ud af danske biogasanlæg (26. november 2025); Skatteministeriet, Analyse af afgiftsfritagelse for biogas (december 2024); Finansudvalget, Aktstykke 176 (4. marts 2025); IPCC, AR6 Synthesis Report, Headline Statements. Regnestykket er Vejrindsigts eget. Alle læst 21. november 2026.

Illustration: AI-genereret

Lignende indlæg