Hvid vejrstation mod en grå himmel

Vejrstation eller DMI-data: hvad skal skolen vælge?

Af Vejrindsigt-redaktionen · Publiceret 4. november 2026

Kort fortalt

  • En vejrstation måler kun fra den dag, den bliver sat op. DMI’s målinger går mange år tilbage: landsværdien for Danmark til 1992 og stationerne i Grønland og på Færøerne til 1950’erne.
  • DMI’s frie data er åbne, kræver ingen registrering og må bruges til alle formål, når DMI krediteres (licensen CC BY 4.0).
  • En billig automatisk station kan vise for høj temperatur i solskin, hvis temperaturføleren ikke er godt afskærmet.
  • Det bedste er ofte begge dele: skolens egen station til at lære at måle, og DMI’s data til de lange serier.

Mange skoler overvejer at købe en vejrstation til natur/teknologi og geografi. Det er en god idé, men en station kan ikke svare på de spørgsmål, eleverne ofte stiller først: Var vintrene koldere før? Regner det mere nu?

Her sammenligner vi, hvad skolen får ud af en egen vejrstation, og hvad DMI’s frie målinger kan bruges til. Til sidst er der et enkelt skema, I kan bruge til at vælge.

Det får I med en egen vejrstation

En vejrstation i skolegården gør vejret konkret. Eleverne kan se, hvor føleren sidder, aflæse regnmåleren efter en byge og sammenligne skolegården med parken ved siden af.

Til gengæld har stationen kun data fra den dag, den bliver sat op. Efter et år har I ét år at sammenligne med, og der går mange år, før I kan sige noget om klimaet. Stationen kræver også vedligehold: batterier, rengøring af regnmåleren og et tjek af masten efter storm.

Det britiske meteorologiske selskab Royal Meteorological Society har lavet en vejledning til skoler. Den peger på, at billige automatiske følere ofte er dårligt afskærmet og kan vise nogle grader for meget i solskin, især ved svag vind.

Det får I med DMI’s data

DMI udgiver deres klimadata frit under licensen CC BY 4.0. De må deles og bearbejdes til ethvert formål, også kommercielt, når DMI krediteres, der linkes til licensen, og det oplyses, hvis dataene er ændret.

I DMI’s stationsliste står 223 danske stationer som aktive, når vi tæller dem den 4. november 2026. Det tal omfatter også stationer, der kun måler fx nedbør, sne eller lyn. Dataene findes for de enkelte stationer, for kommuner, for felter på 10 × 10 km og for hele landet.

Med DMI’s landsværdier kan eleverne fx se, at det tørreste år siden 1992 var 1996 med 507,1 mm nedbør, og det vådeste var 2023 med 975,5 mm. Landsværdierne for 1992-2000, herunder 1996, er endnu ikke kvalitetssikret af DMI. Det koldeste år var også 1996 med en årsmiddeltemperatur på 6,7 °C, og det varmeste var 2014 med 10,0 °C. 2026 er ikke medregnet, fordi året ikke er slut.

Sammenligning

Egen vejrstationDMI’s data på Vejrindsigt
HistorikFra den dag, stationen sættes opLandsværdi fra 1992, stationer i Grønland og på Færøerne fra 1950’erne
PrisUdstyr skal købes og vedligeholdesÅbne data, ingen registrering
Hands-onEleverne måler selvEleverne arbejder med færdige målinger
StedSkolegårdenNærmeste station, kommune eller felt på 10 × 10 km
KvalitetAfhænger af udstyr og placeringDMI markerer, hvilke værdier der er kvalitetssikret
VedligeholdBatterier, rengøring, kontrolIngen for skolen
Sammenligning lavet af Vejrindsigt ud fra DMI’s vilkår og dokumentation og Royal Meteorological Societys vejledning, 4. november 2026.

Sådan vælger I: tre spørgsmål

  • Vil eleverne lære at måle? Så giver en egen station mening, fordi målingen selv er en del af læringen.
  • Vil eleverne undersøge, hvordan vejret har ændret sig? Så skal I bruge lange serier, og dem får I fra DMI.
  • Hvem passer stationen? Er der ikke en fast person til vedligehold, bliver dataene hurtigt huller og fejl.

Svarer I ja til både det første og det andet spørgsmål, så brug begge dele. Skolens station kan sammenlignes med den nærmeste DMI-station, og forskellen er i sig selv et godt emne for en opgave.

Hvid vejrstation mod en grå himmel
Foto: Gilley Aguilar / Unsplash

Hvis I køber en station: fem råd

Rådene bygger på Royal Meteorological Societys vejledning til skoler.

  • Vælg en station, hvor temperaturføleren sidder i en god skærm, så solen ikke varmer den direkte.
  • Placer stationen så åbent som muligt. En skolestation skal ikke opfylde de officielle krav, men den skal vise de lokale forhold.
  • Sæt vindmåleren højere end de andre følere og væk fra bygningers læ, fx på en mast.
  • Fjern blade fra regnmålerens tragt, tjek at spindelvæv ikke blokerer vippemekanismen, og skift batterier jævnligt.
  • Sammenlign med en station i nærheden. Mangler der regn, eller er kurven helt flad, er der sandsynligvis noget galt med udstyret.

Det sidste punkt kan I løse med Vejrindsigt: Find den nærmeste DMI-station i appen, og sammenlign med jeres egne målinger.

Sådan har vi gjort

Antallet af aktive stationer er talt i DMI’s stationsliste (Climate Data API, collection station) den 4. november 2026 som unikke danske stationer med status “Active” og uden slutdato. Landsværdierne for nedbør og temperatur er hentet samme dag fra collection countryValue. 2026 er ikke med, fordi året ikke er slut.

Vi har ikke testet vejrstationer. Rådene om udstyr og placering er gengivet med egne ord fra Royal Meteorological Societys vejledning. Vi nævner ingen bestemte produkter eller priser.

Kilder

Billede: Gilley Aguilar / Unsplash.

Lignende indlæg