Må man kalde et produkt CO₂-neutralt? De nye regler mod greenwashing
Af Vejrindsigt-redaktionen · Publiceret 21. november 2026
Siden 27. september 2026 har det været ulovligt at kalde et produkt “CO₂-neutralt”, hvis det kun er neutralt, fordi virksomheden har betalt for at plante træer eller købt klimakreditter et andet sted. Løse ord som “grøn” og “klimavenlig” er også forbudt, medmindre virksomheden kan påvise en anerkendt fremragende miljøpræstation, fx med EU-Blomsten. Reglerne kommer fra EU og står nu i den danske markedsføringslov.
Her er, hvad der er forbudt, og hvordan du selv kan læse et grønt udsagn med kritiske øjne.
Det er forbudt nu
Lov nr. 558 af 27. maj 2025 gennemfører EU-direktivet om at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling (direktiv 2024/825). Loven tilføjer nye punkter til markedsføringslovens bilag 1, den såkaldte sorte liste. Det, der står på listen, er altid forbudt over for forbrugere. Myndighederne skal ikke vurdere, om det i det konkrete tilfælde vildleder (markedsføringslovens § 9).
| Bilag 1, punkt | Hvad er forbudt | Eksempel |
|---|---|---|
| 4 c | At påstå, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning på grund af kompensation for drivhusgasser | “CO₂-neutral kaffe”, fordi producenten har købt klimakreditter |
| 4 a | Generiske miljøudsagn, når virksomheden ikke kan påvise en anerkendt fremragende miljøpræstation | “Grøn” eller “miljøvenlig” uden en anerkendt fremragende miljøpræstation bag |
| 4 b | Udsagn om hele produktet eller hele virksomheden, når det kun gælder én del | “Bæredygtig flaske”, fordi låget er genbrugsplast |
| 2 a | Bæredygtighedsmærker, der hverken bygger på en certificeringsordning eller er indført af offentlige myndigheder | Et grønt blad, virksomheden selv har tegnet |
| 10 a | At fremhæve noget, loven kræver af alle produkter, som en særlig fordel | “Fri for et stof”, som i forvejen er forbudt |
Løfter om fremtidige miljøresultater, fx “klimaneutral i 2035”, står ikke på den sorte liste, men de anses for vildledende, hvis de ikke bygger på klare, offentligt tilgængelige forpligtelser i en realistisk plan. Planen skal have målbare, tidsbestemte mål, og en uafhængig ekspert skal jævnligt kontrollere den og offentliggøre sine konklusioner. Det står i markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 12, som også blev indsat med lov nr. 558.
Loven har ingen overgangsperiode. Men ifølge Dansk Industri har EU-landenes forbrugermyndigheder i CPC-netværket aftalt en fælles tilgang, så varer, der allerede ligger på lager med de gamle mærker, i et vist omfang må sælges videre. Du kan derfor stadig møde “CO₂-neutral” på emballage i butikkerne et stykke tid endnu. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med reglerne og opdaterede i september 2026 sine anbefalinger om miljømarkedsføring.
Hvorfor kompensation ikke er nok
Kompensation betyder, at et produkt stadig udleder det samme, mens virksomheden betaler for, at der spares CO₂ et andet sted, uden for produktets egen værdikæde. Udledningen fra produktet forsvinder ikke. Ifølge FN’s klimapanel IPCC kræver det nettonul-udledning af CO₂ at begrænse den menneskeskabte opvarmning. Vores pointe: Når hele verden skal i nul, kan kompensation et sted ikke erstatte reduktioner et andet sted.
Det er stadig lovligt at fortælle, at en virksomhed betaler for klimaprojekter, hvis det beskrives præcist og dokumenteres. Det må bare ikke bruges til at påstå, at produktet er klimaneutralt eller har en reduceret eller positiv klimapåvirkning. Forbrugerombudsmandens anbefalinger beskriver, hvordan støtte til et konkret projekt kan omtales.
Sådan læser du et grønt udsagn
Disse fem spørgsmål er vores egen tjekliste. Den er ikke et lovkrav, men den bygger på de nye regler.
- Hvad præcis er bedre? “Grøn” siger intet. “30 procent genbrugsplast i flasken” siger noget.
- Gælder det hele produktet eller kun en del?
- Bygger “neutral” eller “reduceret” på kompensation? Så er udsagnet forbudt.
- Er det et officielt eller certificeret mærke som Svanemærket eller EU-Blomsten, eller har virksomheden selv lavet det?
- Lover virksomheden noget om fremtiden? Så spørg efter planen.
Ser du et udsagn, du mener er ulovligt, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.
Redaktionens vurdering
Reglerne flytter fokus fra pæne ord til faktiske tal. Det er godt for forbrugerne og for de virksomheder, der reelt skærer ned. Men et lovligt udsagn er ikke det samme som en stor klimagevinst. Som vi skrev i Hvilke klimavaner batter mest?, er det fly, kød, bil og opvarmning, der flytter regnskabet, ikke hvilket mærke der står på emballagen.
Vejrindsigt er ikke advokater. Artiklen er en forbrugerorientering, ikke juridisk rådgivning til virksomheder.
Kilder
Lov nr. 558 af 27. maj 2025 om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Retsinformation); Direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 (EUR-Lex); Dansk Industri, Lagervarer må sælges videre med “ulovlige” etiketter (1. juli 2026); Forbrugerombudsmanden, Virksomheders miljømarkedsføring, anbefalinger (2024, afsnit 7.1 om klimaprojekter); Dansk Erhverv, Forbrugerombudsmanden opdaterer anbefalinger om grøn markedsføring (4. september 2026); IPCC, AR6 Synthesis Report, Headline Statements. Alle læst 21. november 2026.
Illustration: AI-genereret
