Blå is med revner og luftbobler
|

Hvad sker der med havet, hvis indlandsisen smelter?

Af Vejrindsigt-redaktionen · Publiceret 21. november 2026

Kort fortalt

  • Smeltede hele indlandsisen i Grønland, ville verdenshavene stige med omkring 7 meter.
  • Isen har tabt masse 30 år i træk. Fra september 2024 til august 2025 tabte den omkring 139 milliarder ton is, hvilket løftede havet 0,4 millimeter.
  • Ifølge DMI vil havet ved Danmark stige 40-50 centimeter fra 2025 frem mod 2100, hvis verden fortsætter med den nuværende klimapolitik.
  • Det er isen på land, der får havet til at stige. Havis, der smelter, ændrer næsten ikke vandstanden.

Omkring 7 meter. Så meget ville verdenshavene stige, hvis al isen på Grønland smeltede. Det lyder voldsomt, og det er det også, men det sker ikke i morgen.

Her får du tallene for, hvor meget is der er, hvor hurtigt den smelter nu, og hvad det betyder for havet ved Danmark. Til sidst er der et forsøg og spørgsmål til klassen.

Hvor meget is ligger der på Grønland?

Indlandsisen er den næststørste ismasse på Jorden efter isen på Antarktis. Ifølge klimaforsker Ruth Mottram fra Danmarks Klimacenter dækker den 1.710.000 km², og den rummer 2.850.000 km³ vand. Det er nok til at hæve havet globalt med omkring syv meter.

Isen er dannet af sne, der er faldet gennem flere hundrede tusinde år og er blevet presset sammen til hård is under sin egen vægt.

Isen har skrumpet hvert år siden 1996

Forskere opgør hvert år, hvor meget is indlandsisen har vundet og tabt fra september til august. Ifølge DMI-forskerne Martin Stendel og Ruth Mottram var 2025-26 det 30. år i træk med et samlet tab. Det seneste år med en samlet tilvækst var 1996.

I 2025-26 tabte isen omkring 135 milliarder ton ifølge gennemsnittet af tre modeller, og en ny metode giver 173 milliarder ton. For det hydrologiske år 2025 (september 2024 til august 2025) opgør EU’s klimatjeneste Copernicus tabet til omkring 139 milliarder ton med en usikkerhed på 79 milliarder ton. Det løftede havniveauet 0,4 millimeter.

Regneeksempel: Hvis isen hvert år tabte det samme som i 2025, ville det tage omkring 17.500 år at nå 7 meter (7.000 mm divideret med 0,4 mm om året). Eksemplet viser, at det med det nuværende tempo ville tage mange tusinde år. Det viser ikke, hvor hurtigt det rent faktisk vil gå, for tabet varierer meget fra år til år og afhænger af, hvor meget varmere klimaet bliver.

Havet ved Danmark stiger alligevel

Grønland er kun én af grundene til, at havet stiger. Ifølge DMI er det globale havniveau steget knap 25 centimeter siden år 1900, og i årene 2015-2024 steg det i gennemsnit 4,7 millimeter om året.

DMI forventer, at havet ved Danmark stiger 40-50 centimeter fra 2025 frem mod 2100, hvis verden fortsætter med den nuværende klimapolitik, som giver omkring 3 graders opvarmning. Op til 90 centimeter kan ikke udelukkes. Øges udledningerne markant, forventer DMI 70 centimeter, og på grund af usikkerheden om iskapperne kan det blive op til 1,4 meter.

Det mærkes mest ved stormfloder. DMI vurderer, at en stormflod, der i dag kun kommer én gang på 100 år, i gennemsnit kan komme hvert tredje år ved slutningen af århundredet. I rapporten Klimastatus 2026 har DMI regnet ud, at en halv meter højere hav kan øge det areal af bygninger, der trues af en 100-års stormflod, med mere end 150 procent. Lokalt kan det variere meget.

Forsøg: havis eller landis?

Havis flyder allerede i havet. Når den smelter, fylder smeltevandet næsten præcis det samme som den del af isen, der lå under vandet. Is på land er noget andet: Når den smelter, løber der nyt vand ud i havet.

  1. Tag to ens glas eller skåle med vand. Læg en sten i den ene skål, så den stikker op over vandet.
  2. Læg to lige store isterninger i: en der flyder i den første skål (havis) og en oven på stenen i den anden skål (landis).
  3. Sæt en streg ved vandoverfladen på begge skåle, og vent, til isen er smeltet.
  4. Hvilken skål har fået den højeste vandstand? Hvad siger det om Grønland og om havisen ved Nordpolen?

Se det på et kort

På Experimentors interaktive havstigningskort kan eleverne trække i en skyder og se, hvilke områder der ligger lavere end et nyt havniveau, også hvis hele indlandsisen smeltede. Kortet er et tankeeksperiment til undervisning og kan ikke bruges til at vurdere risikoen for en bestemt bolig. Experimentor er lavet af LabDidakt ApS, hvor Vejrindsigts ejer er medejer. Vil I vise kortet på storskærm, så åbn havstigningskortet i fuld skærm.

Vil I se DMI’s egne beregninger for jeres kommune, så brug DMI’s Klimaatlas. Grønlands vejr gennem næsten 70 år kan I se i Vejrindsigts app og i artiklen Er Grønland blevet varmere?

Spørgsmål til klassen

  • Hvorfor stiger havet, selvom det meste af isen på Grønland stadig ligger der?
  • Hvilke steder i jeres kommune ville I holde øje med, hvis havet steg en halv meter?
  • Hvorfor er det mere nyttigt at kende tallet for 2100 end tallet for hele isen?

Kilder: Ruth Mottram, Danmarks Klimacenter, Grønlands indlandsis 1 – Afsmeltning (2014); Martin Stendel og Ruth Mottram, Greenland ice sheet shrinks for 30th year in a row (Carbon Brief, 27. oktober 2026); Copernicus Climate Change Service, European State of the Climate 2025: Greenland Ice Sheet; DMI/Nationalt Center for Klimaforskning, Fremtidens havniveaustigning i Danmark (december 2025); DMI, pressemeddelelsen Højere hav giver stormfloden tag i flere bygninger (26. oktober 2026, om Klimastatus 2026). Alle læst 21. november 2026. Regneeksemplet er Vejrindsigts eget.

Foto: Tom Barrett / Unsplash

Lignende indlæg