Hvorfor viser jeres termometer noget andet end DMI? Mikroklima, placering og sensorer
Af Vejrindsigt-redaktionen · Publiceret 4. november 2026
Kort fortalt
- DMI måler temperaturen 1,25-2 meter over terrænet med en føler i skygge, afskærmet mod sol og med ventilation. Vinden måles i 10 meters højde og nedbøren i ca. 1,5 meters højde. En føler i skolegården sidder sjældent sådan.
- På klare, stille nætter kan luften lige over græsset være koldere end i 2 meters højde. Ved DMI’s station i Karup var græstemperaturen lavere end luftens hver nat fra 28. oktober til 4. november 2026, med 0,6-1,8 °C.
- Placeringen kan betyde mere end selve sensoren. Ifølge WMO’s klassificering kan omgivelserne alene give en temperaturmåling op til 5 °C ekstra usikkerhed.
- Natten til 4. november 2026 var den laveste temperatur -2,2 °C i Karup og 2,8 °C i Askov, 91 km længere mod syd. Selv mellem DMI’s stationer er der store lokale forskelle.
- En egen sensor er bedst til at undersøge mikroklimaet i skolegården. DMI’s data er bedst til sammenligning, normaler og lange tidsserier.
Mange lærere oplever det samme: Skolens vejrstation eller den trådløse sensor viser et andet tal end DMI. Er sensoren dårlig, eller måler DMI bare et andet sted?
Ofte har begge ret. Her forklarer vi, hvad DMI faktisk måler, hvorfor jeres egne målinger afviger, og hvordan forskellen kan bruges som forsøg i undervisningen. Overvejer skolen at købe en station, så læs også Vejrstation eller DMI-data: hvad skal skolen vælge?.
Sådan måler DMI
DMI måler temperaturen med et elektronisk termometer, der er afskærmet mod solstråling, sidder i skygge og har ventilation. Føleren sidder 1,25-2,0 meter over terrænet. Nedbøren måles i ca. 1,5 meters højde og vinden i 10 meters højde.
Vindhastighed og vindretning er gennemsnit over de seneste 10 minutter. Et vindstød er det højeste gennemsnit over tre sekunder inden for de 10 minutter. Et enkelt vindpust på en håndholdt vindmåler kan derfor sjældent sammenlignes direkte med DMI’s tal.
DMI følger anbefalingerne fra FN’s meteorologiorganisation, WMO. DMI’s seneste målinger er rådata, som DMI først kvalitetssikrer senere, så de kan indeholde fejl.
Mikroklima: vejret i jeres egen skolegård

Mikroklima er klimaet på et lille, afgrænset sted, fx en skolegård, et skovbryn eller foran en sydvendt mur. Det er netop de lokale forhold, en officiel station er placeret for at undgå. En egen sensor kan til gengæld vise dem.
De typiske årsager til, at en egen måling afviger, er sol på føleren, varme fra bygninger og asfalt, læ for vinden og føleren sidder for tæt på jorden. En føler i direkte sol bliver varmet op af strålingen og viser mere end luftens temperatur. Det gælder også gode sensorer: PASCO skriver i manualen til sin vejrsensor, at temperatur- og fugtfølerne skal være i skygge for at måle præcist.
WMO har en klassificering af, hvor godt en station er placeret. I den bedste klasse skal terrænet bl.a. være fladt med lav vegetation, og der må ikke være kunstige varmekilder eller reflekterende flader inden for 100 meter. I klasse 3 er grænsen 10 meter, og placeringen kan give op til 1 °C ekstra usikkerhed. I klasse 5, som ikke lever op til kravene i klasse 4, kan den blive op til 5 °C.
Højden over jorden betyder mindre, så længe føleren sidder højt nok. WMO skriver, at temperaturføleren aldrig bør sidde under 1,25 meter, og at forskellen mellem 1,5 og 2 meters højde er under 0,2 °C.
Hvorfor græsset kan være koldere end luften
Om natten mister jorden varme ved udstråling. På klare nætter med svag vind afkøles jorden og de lave planter, og de køler luften lige over sig. Den amerikanske vejrtjeneste, National Weather Service, skriver, at luften lige over jorden kan være op til 10 °F (ca. 5,5 °C) koldere end i 1,2-1,5 meters højde, hvor der normalt måles.
DMI måler på en del stationer også temperaturen i græshøjde, 5-20 cm over terrænet, og 10 cm nede i jorden. Vi har talt 23 stationer, der sendte græstemperatur 4. november 2026. Det gør det muligt at se mikroklimaet i DMI’s egne data.
Det viser DMI's målinger fra den seneste uge
Vi har sammenlignet nattens laveste temperatur i 2 meters højde og i græshøjde ved fire DMI-stationer for de syv nætter fra 28. oktober til 4. november 2026. Metoden står længere nede.
| Station | Nætter med koldere græs | Græs i forhold til 2 m (spænd) | Laveste i 2 m natten til 4. nov. |
|---|---|---|---|
| Flyvestation Karup | 7 af 7 | 0,6-1,8 °C koldere | -2,2 °C |
| Københavns Lufthavn | 5 af 7 | fra 3,1 °C koldere til 0,3 °C varmere | 3,3 °C |
| Askov | 3 af 7 | fra 1,8 °C koldere til 0,9 °C varmere | 2,8 °C |
| Bygholm (Horsens) | 0 af 7 | 1,2-4,1 °C varmere | -0,3 °C |
Karup og Københavns Lufthavn viser det forventede mønster: græsset er oftest koldest. Ved Askov skifter det fra nat til nat, hvilket passer med, at effekten kræver klar himmel og svag vind. Ved Bygholm ved Horsens var græsset varmere end luften hver nat. Det kan vi ikke forklare ud fra dataene; det kan skyldes føleren eller dens placering, og det viser, hvorfor rådata skal bruges med forbehold.
Tallene viser også, hvor forskelligt nattevejret kan være. Natten til 4. november var der 5,0 °C mellem Karup og Askov, som ligger 91 km fra hinanden, og 1,9 °C mellem Karup og Bygholm, som ligger 64 km fra hinanden. Jeres nærmeste DMI-station kan altså have haft en anden nat end skolen.
Hvad kan en bærbar vejrsensor?
Bærbare, trådløse sensorer bruges i naturfag til at lade eleverne måle selv. PASCO’s Wireless Weather Sensor with GPS (PS-3209) er et eksempel. Ifølge producenten måler den bl.a. temperatur, luftfugtighed, lufttryk, vindhastighed og vindretning, lys og position.
På produktsiden oplyser PASCO en nøjagtighed på ±0,2 °C for temperatur, ±2 % for relativ luftfugtighed og 3 % af målingen for vindhastighed i området 0,5-15 m/s. Sensoren kan gemme over 35.000 målepunkter, og batteriet holder op til ca. 11 dage uden GPS ved en måling hvert andet minut. Den er stænktæt, men ifølge producenten ikke beregnet til langvarige udendørs målinger i regn, og ved målinger over flere dage anbefales det at stille den under tag.
Den slags sensorer er derfor bedst til forsøg og ture, hvor man flytter rundt og sammenligner steder. Husk at nøjagtigheden i databladet gælder sensoren selv. En nøjagtighed på ±0,2 °C hjælper ikke meget, hvis placeringen kan give op til 5 °C ekstra usikkerhed.
Oplysning: Ejeren af Varius ApS, som driver Vejrindsigt, er også medejer af LabDidakt ApS, der forhandler PASCO-udstyr i Danmark. Vi har ikke testet sensoren. Tallene ovenfor er producentens egne.
Forsøg: find skolegårdens mikroklima
Forskellen mellem jeres målinger og DMI’s er et godt udgangspunkt for et forsøg. Sådan kan I gøre:
- Find den nærmeste DMI-station i Vejrindsigt-appen og se, hvad den måler. Appen drives af Vejrindsigt selv og viser DMI’s data.
- Vælg fire til seks steder i skolegården, fx over græs, på asfalt, foran en sydvendt mur, i skygge under et træ og ved en udgang fra ventilationen.
- Mål på alle steder inden for få minutter, både i ca. 1,5 meters højde og lige over jorden. Hold føleren i skygge, og vent, til tallet er stabilt.
- Gentag en klar, stille morgen og en overskyet, blæsende morgen.
- Sammenlign med DMI-stationens måling på samme tidspunkt, og lad eleverne forklare forskellene.
Gode spørgsmål til eleverne: Hvor var det koldest om morgenen, og hvorfor? Hvorfor er forskellen mindre, når det blæser? Hvor ville I placere en fast vejrstation, hvis tallene skulle kunne sammenlignes med DMI’s?
Hvornår skal I bruge hvad?
Vil I vide, hvordan vejret er lige der, hvor eleverne er, så mål selv. Vil I sammenligne med normalen, se tendenser over mange år eller vide, om det var varmere i år end sidste år, så brug DMI’s data. Den bedste undervisning bruger begge og diskuterer, hvorfor tallene er forskellige.
Sådan har vi gjort
Vi hentede 4. november 2026 DMI’s meteorologiske observationer (metObs) for stationerne 06060 Flyvestation Karup, 06102 Bygholm Landbrugsskole (Horsens), 06109 Askov og 06180 Københavns Lufthavn. Vi brugte timeværdierne for laveste lufttemperatur i 2 meters højde (temp_min_past1h) og laveste temperatur i græshøjde (temp_grass_min_past1h) fra 28. oktober kl. 13 til 4. november kl. 13 dansk tid.
En nat er de 15 timeværdier med tidsstempel kl. 18-08 dansk tid. De dækker perioden kl. 17-08, fordi hver værdi gælder den foregående time. Nattens laveste værdi er den laveste timeværdi. Alle 28 nætter havde 15 timeværdier for begge målinger. Afstandene er beregnet i Python ud fra de aktuelle koordinater i DMI’s stationsliste, og stationerne med græstemperatur er talt ud fra de målinger, der kom ind i timen før kl. 13.40 dansk tid 4. november 2026.
Begrænsninger: Dataene er rådata, som DMI ikke har kvalitetssikret. Det er kun én uge og fire stationer, så tallene er eksempler og ikke en statistik over Danmark.
Kilder
- DMI: Sådan måles data. https://www.dmi.dk/friedata/guides-til-frie-data/sadan-males-data/ (åbnet 4. november 2026)
- DMI: Meteorological Observation Data (parametre og datakvalitet). https://www.dmi.dk/friedata/dokumentation/meteorological-observations-data (åbnet 4. november 2026)
- DMI: metObs API, observationer og stationsliste. https://opendataapi.dmi.dk/v2/metObs (hentet 4. november 2026)
- WMO/CBS: Siting classification for surface observing stations on land, CBS/GCOS-LC-3/Doc. 2, Annex 1. https://old.wmo.int/extranet/pages/prog/www/OSY/Meetings/CBS-GCOS-LeadCentres_Hamburg2011/Annex_1_Siting.pdf (åbnet 4. november 2026)
- National Weather Service (NOAA), La Crosse: What Causes Frost? https://www.weather.gov/arx/why_frost (åbnet 4. november 2026)
- PASCO: Wireless Weather Sensor with GPS (PS-3209), produktside. https://www.pasco.com/product/PS-3209 (åbnet 4. november 2026)
- PASCO: Wireless Weather Sensor with GPS, manual. https://cdn.pasco.com/product_document/Wireless-Weather-Sensor-with-GPS-Manual-PS-3209.pdf (åbnet 4. november 2026)
Data: DMI, CC BY 4.0, bearbejdet af Vejrindsigt. Vejrindsigt er ikke tilknyttet DMI. Topbillede: Nikola Tomašić / Unsplash. Foto i artiklen: Vejrindsigt.
